Calcium, Kalk og Mælke Produkter

Vi var til grillfest forleden dag. Faktisk er det tradition at vi holder grillfest den samme dag hvert år – morfars fødselsdag – og det er altid mig der bemander grillen. Jeg har jo en nordamerikansk baggrund og ved bedre en nogen anden dansker ;-) hvordan man tilbereder en god grillburger!  Så år efter år er det mig der står og vender burgere med hjælp fra mine drenge – den perfekte arv til dem.

I år var det igen mig og mine drenge der stod ved grillen – Min kone Nini havde forberedt  hjemmelavet falafelburgere til os Biltons (inspireret af denne opskrift fra Veganissen) mens jeg tilberedte de traditionelle kødburger til de øvrige gæster.

Kun en gæst spurgte ind til vores hjemmelavede falafelburgere. Jeg fortalte hende at det var fordi vi fornyligt er gået over til en ren plantebaseret kost – fordi vi gerne ville undgå ”livsstilssygdomme.” Det var hun til min overraskelse ret imponeret over – men mente klart at det var ikke noget hun selv hun kunne gennemføre – det er altså ikke svært ;-)…
… Efter et stykke tid kom hun tilbage til mig ved grillen og udtrykte bekymring om vi, især Biltons i voksealderen, fik nok kalk i en ren plantekost? Idet “Calcium giver stærke knogler”. Mit respons var høfligt ”Ja” og at jeg selvfølgelig havde undersøgt det …

Dr. McDougall siger på sin hjemmeside om kalk (Calcium):

”Alle mineraler, herunder calcium, kommer oprindeligt fra jorden og indtages af dyr gennem planter. Således er planter fyldt med calcium, jern, zink, kobber, etc., og jo flere planter, du spiser, jo flere mineraler får du.

Forholdet mellem mennesker og planter virker så godt, at der aldrig nogenside har været rapporteret et tilfælde af kalkmangel i kosten – med andre ord, alle naturlige diæter er tilstrækkelige til at opfylde kalk behovet hos børn i voksealderen og hos voksne (spædbørn har brug for modermælk).

Calcium piller har nogle bivirkninger som forstoppelse og hæmning af jernoptagelsen.

Den mest alvorlige fejl, en person kan gøre, er at tro komælk er en “god” og nødvendig kilde til calcium. Hjertesygdomme, kræft, type-2-diabetes, gigt og smitsomme sygdomme er kun nogle få af de fælles konsekvenser der er ved at drikke mælk fra andre dyrearter.”

Download og læs flere tidskrifter af Dr. McDougall vedr. kalk her.

Knogleskørhed
Fra Dr. McDougalls video “Milk is for baby cows” har jeg kopieret nedenstående tabel (se filmen nedenunder). Den viser klart at vi danskere er en af de lande der indtager mest kalk i vores diæt og alligevel er vi et af de lande der har flest hoftebrud – kun overgået af Norge og Sverige. Hoftebrud er en god indikation på knogleskørhed.

Hoftebrud

Y aksen viser antal hoftebrud
X aksen viser daglig kalk indtagelse

Faktisk fortæller denne graf en anden historie end den vi danskere bliver fortalt. indtagelse af store mængder af Calcium (bl.a. via mælk og som kosttilskud) giver ikke stærkere knogler men tværtimod svagere knogler … som her i Danmark. De lande som har mindst indtagelse af Calcium er rent faktisk de lande som oplever færrest hoftebrud.

Hvis der er et tema der fremhæves på tværs af “The China Study,” “Forks Over Knives,” og Dr McDougalls bog “The Starch Solution” så er det – hold dig langt væk fra alle mejeriprodukter – for mælken der kommer ud af ko er forbeholdt kalve. Komælk er ikke tiltænkt os menesker og reducere vores livskvalitet i takt med at vi indtager det – ofte forkommer de sygelige virkninger hurtigt – f.eks. type 1 diabetes i børn skyldes mothermælkserstatning baseret på komælk (The China Study, Side 199) og leukæmi er en smitte der kommer direkte fra komælk (The Starch Solution, Side 117-118 og nedestående video Markedsføring af mælk og sygdom”)  … Komælk er farligt! Yogurt er farligt! Ost er mest farligt!

Jeg vil lige sige at jeg elsker og savner saftige kød burgere, gerne med masser af cheddar ost og bacon – love it!

Falafelburgere er en anden smagsoplevelse men mindst lige så god og tilfredstillende. Den kan vi sagtens leve godt med og vide at jeg er sund.

Falafel er en god kilde til calcium idet der i kikærter findes 105 mg calcium per 100 gram – faktisk næsten det samme som der er i komælk som har 113 mg calcium per 100 gram. Vores calcium er bare ikke filtrede gennem en ko.

Kevan Bilton

Dr. McDougall – Bekæmpelse af den store fede løgn med dille fri sandhed, Kapitel Tre – Mælk er til kalve (Fighting the big fat lies with fad free truth, Chapter Three – Milk is for baby cows).

Dr. McDougall – Bekæmpelse af den store fede løgn med dille fri sandhed, Kapitel Fire – Markedsføring af mælk og sygdom (Fighting the big fat lies with fad free truth, Chapter Four- Marketing milk & disease).

Skriv et svar